Sådan påvirker stress dit helbred

Hvad er stress?

Stress er et meget almindeligt fænomen i den moderne verden, både hos børn, unge og voksne. Stress kan ramme alle, og ses ofte hos de mest pligtopfyldende personer, da de kan have svært ved at sige fra, overfor de krav de bliver stillet.

Stress kan opstå på grund af problemer i privatlivet, på arbejdspladsen eller på uddannelsen. Mange mennesker oplever et stigende pres og større krav på deres arbejdspladser, og der ses en stigende tendens blandt unge, der bliver stressede over de store krav til karakterer og præstation på uddannelse, både fra medstuderende, lærere, forældre og samfundet generelt. 

Selvom stress bliver kaldt en sygdom, så er det ikke en sygdom, men en tilstand. Hvis man bliver sygemeldt med stress, er det ikke selve stressresponsen, der er problemet. Det er fordi at man har været stresset i så lang en periode, at kroppen siger stop og reagerer på uhensigtsmæssige måder.

Men hvordan føles stress? Stress opstår i situationer, der er udfordrende, krævende, truende og uforudsigelige, og som har en ubalance mellem de krav der stilles til os, og de ressourcer vi har til rådighed. Denne stressrespons er en naturlig og vigtig proces i kroppen, da den som udgangspunkt anvendes til at aktivere kroppen til at klare et kortvarigt problem. Der hvor denne stressrespons bliver et reelt problem er, når den stressede situation bliver et langvarigt problem, da man her vil kunne udvikle en stresstilstand, der belaster kroppen og psyken kraftigt og giver en følelse af ikke at være i kontrol. Stress er derfor ikke almindelig travlhed, men en følelse af manglende kontrol. 

Tegn på stress

Der er forskel på at være udsat for kortvarigt stress og langvarigt stress. 

Kortvarig stress

Kortvarigt stress er noget der sker for alle mennesker, når man bliver presset i en kortvarig situation. Denne type stress giver en række fysiske og psykiske reaktioner der gør en i stand til at yde ekstra i en kortere periode. 

Disse situationer kan for eksempel være: 

• Eksaminer
• Deadlines på arbejdet
• Kortere konflikter
• En større begivenhed

Når denne kortvarige udfordring er overstået, er det vigtigt at kroppen at få ro til at komme sig, for at man ikke går hen og får udviklet langvarig stress. 

Langvarig stress

Langvarig stress opstår som sagt, når der opstår en længerevarende ubalance mellem de krav, der stilles og de ressourcer, man har til rådighed for at opfylde de krav. 

Situationer, der kan være årsag til langvarig stress, kan for eksempel være: 

• Alvorlige begivenheder i dit liv som for eksempel dødsfald eller skilsmisse
• Belastninger på arbejdet som for eksempel længerevarende overarbejde eller mangel på ressourcer
• Manglende fritid og hvile

Langvarig stress skyldes ofte også belastninger på flere områder. 

Langvarig stress er en meget uhensigtsmæssig tilstand, og øger risikoen for udvikling af sygdomme eller forværring af nuværende sygdomme. 

Disse sygdomme kan for eksempel være: 

• Angst
• Depression
• Hjerte-karsygdomme
• Forværring af kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme og type 2-sukkersyge
• Ulykker, da man er mere uopmærksom på omgivelserne

Symptomer på stress

Det er meget individuelt hvilke og hvor mange symptomer, man oplever ved stress. Nogle får primært fysiske symptomer som ondt i maven eller hovedpine, mens andre primært får psykiske symptomer som tristhed og angst. Man kan også opleve adfærdsmæssige symptomer som for eksempel aggressivitet eller ubeslutsomhed. Dog er det vigtigt at reagere på alle typer symptomer, da det er signaler fra kroppen om, at der er noget galt. 

Fysiske symptomer på stress kan for eksempel være: 

• Hovedpine
• Hjertebanken
• Mavesmerter
• Kvalme
• Indre uro
• Vægttab eller vægtøgning
• Nedsat sexlyst
• Forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer på stress kan for eksempel være: 

• Træthed
• Irritabilitet
• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Tristhed
• Angst
• Ligegyldighed
• Udvikling af depression

Adfærdsmæssige symptomer på stress kan for eksempel være: 

• Søvnløshed
• Aggressivitet
• Hyperventilation
• Nedsat præstationsevne
• Øget sygefravær
• Øget brug af stimulanser som for eksempel alkohol, cigaretter eller euforiserende stoffer

Hvad kan du selv gøre for at forebygge stress?

Hvis man først er i et langvarigt stress forløb, kan det tage meget lang tid at komme ovenpå igen. Oftest længere end man synes er nødvendigt. En selv og ens omgivelser vil måske begynde at presse på for at få én igang igen, men dette kan blot give den modsatte effekt og give tilbagefald. Det er derfor vigtigt at lytte til sin krop, og tage alle de forholdsregler man kan, for at komme ovenpå. 

Det vigtigste man selv kan gøre for at forebygge eller forbedre stress er at kende de signaler ens krop udsender, og de situationer hvor man mærker den største belastning i sin dagligdag. 

Der er flere ting man kan gøre for at forebygge stress i dagligdagen. Det kan for eksempel være at: 

• Indrette sit liv så ambitioner og mål er realistiske. Man kan for eksempel lave en "to-do" liste, over de ting man skal nå i løbet af dagen. Her er det vigtigt at sørge for at tilføje pauser, så man har mulighed for at slappe af.
• Bruge sin fritid på ting der giver glæde og ny energi. Dette er meget individuelt men kan for eksempel være en hobby eller at gå en tur.
• Sørge for at få regelmæssig motion.
• Prioritere at få en god nattesøvn uden forstyrrelser som for eksempel telefon eller tv.
• Bruge tid med familie og venner.
• Overveje meditation eller mindfulness til at give indre ro.
• Forsøge at lade være med at lade fejl og forhindringer gå én på.
• Lære at sige fra overfor ting, man ikke har lyst/tid til.
• Få hjælp og støtte af pårørende, da det er dem der er der til hverdag og kan hjælpe når det hele virker uoverskueligt.
• Kontakte en psykolog eller stressteapeut, der kan hjælpe med behandling og forebyggelse med forskellige terapiforløb.

Derudover er der også ting, man kan gøre for at forebygge stress på arbejdspladsen eller uddannelsen. Det kan for eksempel være at: 

• Prioritere nuværende opgaver, og sige fra overfor nye opgaver hvis man ikke har kompetencer eller tiden til dem.
• Planlægge dagen og give luft til uforudsete problemer. Dette kan give overblik og kontrol over hvad man skal nå, så det ikke virker uoverskueligt.
• Have en god kontakt til kollegaer eller medstuderende, da de kan bruges til at sparre med og tale om problemer med. Tal også gerne om andet end arbejde eller uddannelse.
• Huske at holde pauser.
• Tale med sin leder omkring arbejdet, og gør opmærksom på uhensigtsmæssige situationer.

Da stress ofte stammer fra problemer på arbejdspladsen, er det vigtigt at tage problemerne op med kollegaer og arbejdsgiver. Man kan eventuelt få hjælp fra tillids- eller sikkerhedsrepræsentant, da de har værktøjer til at hjælpe i disse situationer. 

Det er din leders og arbejdsgivers opgave at sørge for et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Hvis man oplever modstand fra leder eller arbejdsgiver, er det vigtigt at inddrage tillids- eller sikkerhedsrepræsentant. Evt. hjælp fra fagforening kan blive en nødvendighed. 

Hvornår skal du kontakte lægen? 

Hvis man har alvorlig stress, er det et tegn på at kroppen har været belastet i al for lang tid. Det kan ofte være svært selv at se, at man er stresset, især hvis man ikke tidligere har oplevet stress. Man vil dog godt kunne mærke, at der er noget galt i kroppen. 

Sygemelding med stress

Ofte begynder kontakten med lægen og sygemelding ved at man oplever alvorlige fysiske eller psykiske symptomer efter længere tid med mildere symptomer. Dette kan for eksempel være angstanfald eller mistanke om hjerteanfald.

Disse symptomer er et tegn på at, man har ventet alt for længe med at komme ud af eller forebygge stressen. Hvis man har meget alvorlige symptomer på stress er det oftest for sent at forebygge. Vi siger desværre oftest stop, når kroppen selv siger stop. 

Det kan være nødvendigt at sygemelde sig, hvis man oplever symptomer som for eksempel: 

• Problemer med at huske basale ting eller bevare overblikket over almindelige arbejdsopgaver
• Problemer med angst eller voldsom fysisk uro
• Hvis man får det fysisk dårligt på arbejdspladsen eller på uddannelsen
• Hvis man ikke kan slappe af i kroppen, oplever rastløshed og har tankemylder
• Problemer med at falde i søvn og sove igennem om natten

Lægen vil kunne hjælpe med at lægge en plan for det fremtidige forløb. Det kommer meget an på hvor slem stressen er, hvilke symptomer man har, og hvilke situationer stressen er værst i. Lægen vil kunne rådgive om hvordan symptomerne håndteres bedst og hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre i situationen. Hvis en sygemelding er nødvendig er det lægens opgave at rådgive dig om genstart på arbejde eller uddannelse, og at hjælpe med diverse erklæringer som arbejdsgiver eller uddannelsessted kan kræve. Hvis det er nødvendigt kan lægen henvise til psykolog eller stress-behandlingsinstitution.