Osteoporose / Knogleskørhed – Har du skøre knogler?

Hvad er knogleskørhed? Knogleskørhed, eller osteoporose, betyder, at man har porøse knogler, som har lettere ved at brække. Knoglerne er mere skrøbelige, da knoglerne ikke er lige så tætte og stærke, som de har været. I forhold til smerter gør knogleskørhed i sig selv ikke ondt og giver heller ikke nogle symptomer.

Hvordan opdager man knogleskørhed?

Da der som nævnt ikke er nogle symptomer på knogleskørhed, er de typiske første tegn et brud på en knogle, som er sket ved et mindre fald, slag eller uheld, som normalt ikke burde give et knoglebrud. Dette vækker lægens mistanke, så man sætter undersøgelser i gang for at se, om årsagen er osteoporose. De mest almindelige brud ved knogleskørhed er sammenfaldsbrud, dvs. sammenfald i ryggen, hoftebrud og brækket håndled. Brud på håndleddet og i hoften kommer typisk efter et fald. Du har taget fra med hænderne eller er faldet på siden og på den måde kommet til skade. Brud i ryggen kan dog være lidt mere diffuse. Bruddet kan også sagtens skyldes et fald, men det kan også være opstået efter løft, kraftig hoste eller at være stået forkert ud af badet.

Desuden ses ondt i ryggen som en naturlig del af at blive ældre, så ikke alle er bevidste om at gå til lægen med det. Tegn på knogleskørhed ved et sammenfaldsbrud vil typisk være rygsmerter, som bedres når du ligger ned, at du er blevet lavere og at du er blevet krumrygget.

 

Hvem får knogleskørhed?

Knogleskørhed ses hyppigere hos kvinder end hos mænd. Hver 8. mand forventes at udvikle knogleskørhed, mens det er hver 3. kvinde, der udvikler knogleskørhed. Knogleskørhed er almindeligt at få med fremskredende alder, men det kan også skyldes underliggende sygdomme eller medicin.

 

Sygdomme, som kan forårsage knogleskørhed, er eksempelvis:

• Forhøjet stofskifte og andre hormonsygdomme
• Kronisk nyresvigt
• Knoglemarvssygdom
• Nedsat funktion af kønsorganer hos kvinder (fx fjernelse af æggestokke)
• Bindevævssygdomme

 

Lægemidler, som over tid kan være skyld i knogleskørhed, er:

• Binyrebarkhormon i tabletform
• Visse lægemidler mod epilepsi
• Cytostatika, såsom kemoterapi

Har du nogle af disse sygdomme eller tager nogle af disse typer lægemidler, kan det være en rigtig god idé at se på, hvad du kan gøre for at forebygge knogleskørhed.

 

Sådan forebygger du osteoporose

Der er flere ting du kan gøre for at nedsætte risikoen for at udvikle knogleskørhed ved forebyggelse. Du kan eksempelvis:

• Sørge for at få nok kalk og D-vitamin
• Undgå rygning
• Dyrke vægtbærende motion (ikke hård træning)
• Undgå undervægt

 

Knogleskørhed og kost

Kalk og D-vitamin er vigtigt, når det drejer sig om at forebygge knogleskørhed, da calcium (kalk) er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler, og vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler. Får du ikke tilstrækkeligt med calcium, kan det påvirke knoglestyrken og føre til knogleskørhed. Det samme gælder for D-vitamin, da kroppen er afhængig af vitaminet for at kunne optage calcium optimalt, da D-vitamin bidrager til normal optagelse/udnyttelse af kalk. Hos raske voksne anbefaler myndighederne, at du får 800 mg kalk om dagen. Mange forskere i knogleskørhed anbefaler dog op til 1.200 mg om dagen til kvinder, der har passeret overgangsalderen og til mænd over 65 år. Fra kosten kan man få calcium fra eksempelvis mejeriprodukter. Hvis du tager mere end 400 mg calcium, er det en god idé at tage tilskuddet over to omgange. Kroppen har nemlig svært ved at optage store doser på én gang og på den måde sikrer du, at kroppen ikke blot udskiller det, den ikke kan nå at optage.

Når det gælder D-vitamin, så anbefaler man voksne at tage et tilskud på mellem 5-10 µg i vinterhalvåret, som løber fra oktober til april. Er du i risiko for at udvikle osteoporose eller har rundet de 70 år, så anbefales der i stedet 20 µg hele året rundt i kombination med et kalktilskud. Husk, at D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Det betyder, at du skal tage tabletten i forbindelse med et måltid som indeholder noget fedt.

I kosten får vi vores D-vitamin fra fede fisk, som laks og ørred, men også fra æg og nogle mejeriprodukter.

Knogleskørhed og rygning

Rygning påvirker faktisk dine knogler. Rygning påvirker dine knogler på en måde, så de nedbrydes hurtigere, end de opbygges. På den måde er du i større risiko for at udvikle knogleskørhed og få brud på knoglerne. Så hvis du allerede ryger, er det en rigtig god idé at påbegynde et rygestop.

Knogleskørhed og motion

Dyrk såkaldt vægtbærende motion for dine knoglers skyld. Vægtbærende motion betyder motion, hvor man bærer sin egen kropsvægt, eksempelvis løb, gang, dans og boldspil. Denne type træning hjælper nemlig til at styrke knoglerne. Samtidig styrker du dine muskler og din balance, så du minimerer risikoen for fald, som kan føre til knoglebrud.

Knogleskørhed og undervægt

Tynde, høje mennesker er i højere risiko for at udvikle osteoporose. Især tynde, høje kvinder. Østrogen stimulerer dannelsen af nyt knoglevæv. Når kvinder så rammer overgangsalderen, falder mængden af østrogen i kroppen og knoglevævet bliver mindre tæt. Fedtvæv virker som et depot for østrogen, så når du er spinkel og tynd, så har du ikke lige så gode østrogendepoter. Samtidig beskytter et fedtlag også knogler eksempelvis ved fald.

Er knogleskørhed arveligt?

Ja, du er ikke herre over alt, når det kommer til udviklingen af knogleskørhed. Arv har en del at sige også. Så hvis du kigger i din nære familie og den lidt ældre generation og ser, at flere har knogleskørhed, så er sandsynligheden for, at du også udvikler knogleskørhed, større. Hvis du er bekymret, kan du kontakte din praktiserende læge og tale nærmere med dem om, hvordan du skal forholde dig, og om du eventuelt skal henvises til en scanning.

Desuden siger man også, at alle får knogleskørhed, bare de bliver gamle nok. Knogletætheden bliver per automatik mindre, som vi bliver ældre. Der er bare nogle udefrakommende faktorer, som har indflydelse på, hvor hurtigt man kan risikere, det går.

OBS: Det anbefales således, at du undgår rygning, holder en normal kropsvægt, tager et kosttilskud af calcium og D-vitamin og dyrker vægtbærende motion. Calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler, og vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler.

 

Jeg er blevet diagnosticeret med osteoporose – hvad skal jeg gøre?

Når du sidder med en frisk diagnose på knogleskørhed, kan det være noget af en mundfuld lige at sluge. Måske sidder du samtidig med et brud, som er i gang med at hele, og tankerne kredser om, hvordan du forebygger, at dette sker igen, og hvordan du bedst kan håndtere denne lidt skjulte sygdom.

Osteoropose-behandling

Alt efter hvor slem din osteoporose er, vil du blive sat i behandling med medicin. Dette vil sygehuset eller egen læge naturligvis sætte dig nærmere ind i. Sideløbende med den medicinske behandling, anbefales det som nævnt tidligere, at du tager et tilskud af kalk og D-vitamin. Når du er diagnosticeret med osteoporose, anbefaler Osteoporoseforeningen baseret på vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og Dansk Endokrinologisk Selskab, at du gennem din kost og tilskud samlet får et dagligt indtag af 1000-1200 mg calcium og 20-40 µg D-vitamin. Denne anbefaling kan din læge selvfølgelig variere fra alt efter din specifikke situation.

Osteoporose og egenomsorg

Egenomsorg i forbindelse med knogleskørhed er de samme gode råd, som når man gerne vil forebygge knogleskørhed. Ved siden af din medicin skal du altså sørge for at holde en sund normalvægt, styrke din krop og balance med vægtbærende motion og undgå rygning.

Står du og mangler støtte i din nye livssituation, så er der hjælp og støtte at hente hos eksempelvis Osteoporose-foreningen.