Apopro
Lus - sådan behandler du lus og bliver lusefri

Guide: Sådan bekæmper du lus 

Når du skal bekæmpe lus i håret, kan du vælge mellem to effektive luse-behandlinger: Lusemiddel eller kæmning med balsam.

Gode tips til behandling af lus i hjemmet:

  • Brug lusemiddel

En luseshampoo er en hurtig og effektiv måde at komme lusene til livs. Linicin 10 min Shampoo er en mild shampoo mod lus, som virker på kun 10 minutter. Den bruges i fugtigt hår og fjerner både lus og luseæg. Linicin virker "mekanisk" ved at blokere lusenes luftveje, så de dør. Produktet er godkendt som medicinsk udstyr.

  • Kæmning med balsam

Vælger du denne metode, skal du være opmærksom på, at håret skal kæmmes ca. hver 2. dag i 14 dage. På den måde kan du være sikker på, at du får fjernet de nyudklækkede nymfer.

 

Se alle midler mod lus

 

Kæmning af lus - Sådan gør du:

Du skal bruge: En tættekam, en normal kam, lusebalsam, køkkenrulle og et håndklæde.

  1. Skyl håret og dup det tørt med et håndklæde. Fordel lusebalsam i håret.
  2. Red håret med en normal kam, så du er sikker på, at balsammen er jævnt fordelt. 
  3. Del håret op i ca. 5 totter. Hvis håret er meget tykt, kan du dele det op i flere totter. Det er en god idé at holde totterne på plads med hårklemmer. 
  4. Begynd at trække lusekammen gennem håret tot for tot. Start helt oppe ved hovedbunden og red helt ned til hårspidsen. 
  5. Hver gang du har redt en tot, tørrer du balsammen af på et stykke køkkenrulle for at se, om der er lus.
  6. Gentag så for hver tot.

Følg punkterne hver 2. dag i 14 dage for at være sikker på, at der ikke er flere lus eller æg.

 

Her får du svar på myter om lus...

Skal jeg fryse mit sengetøj for at dræbe lus?

Nej, det skal du faktisk ikke.

Foretrækker lus personer med dårlig hygiejne?

Nej, lus er ligeglade med, om dit hår er fedtet eller nyvasket.

Kan lus hoppe eller flyve fra person til person?

Nej, denne myte er heller ikke sand. Lus kan kun kravle.

 

Har du brug for hjælp?